Med udgangspunkt i Benløse der er Danmarks floorballby nummer 1, hvis der er var samme andel i de store byer der blev fanget af floorballsporten, hvordan ville det så se ud?
Det som er interessant er at benchmarke sig mod håndbold, fodbold og basket der minder om floorball i organisering. Her er cirka 60% af alle medlemmer under 18 år. Floorball er på vej, og andel af unge vokser stille og roligt, men floorball er ikke endnu en sport for børn og unge!
| Kommune | nuværende | potentiale |
| København | 329 | 2680 |
| Århus | 25 | 1506 |
| Aalborg | 59 | 956 |
| Odense | 4 | 910 |
| Esbjerg | 98 | 531 |
| Vejle | 37 | 508 |
| Randers | 13 | 448 |
| Kolding | 54 | 420 |
| Herning | 104 | 402 |
| Horsens | 15 | 397 |
| Roskilde | 0 | 393 |
I nogle kommuner er klubberne ved at have fat i ungdomsarbejdet, men som potentialet viser, er der ENORME muligheder.
Kigger man på hvor langt man er ser det således ud:
| udnyttet | Kommune |
| 26 | Herning |
| 18 | Esbjerg |
| 13 | Kolding |
| 12 | København |
| 7 | Vejle |
| 6 | Aalborg |
| 4 | Horsens |
| 3 | Randers |
| 2 | Århus |
| 0 | Odense |
| 0 | Roskilde |
Herning er på 26% af deres potentiale, så her skal der 4 gange så mange spillere til, ligeså er Esbjerg og til dels Kolding og København på vej.
Men at landets næststørste og 3.største by ligger så lavet, det er øv.
Naturligvis skal enhver klub have lov at drive deres klub som de vil, med dette vil jeg egentlig påvise hvad POTENTIALET er.
Tag Aalborg, som totalt har 59 spillere under 18 år, når de har et potentiale på næsten 1000 spillere! Havde de så mange spillere, så ville der for alvor være tale om en seriøs talentudvikling og der vil være tale om en seriøs økonomi, og har klubben ambitioner om ædelt metal, så skal der sættes ind her.
Rolig nu vil enkelte sige, så meget haltid er der slet ikke for AaB. Nej, men så hjælp nye klubber igang, eller spred AaB ud over flere områder. Hvorfor kan AaB ikke have lokale afdelinger i andre bydele? Så kan man på sigt samle et talenthold i U17, og så have de lokale U-hold lokalt, som så kan spille kampe mod hinanden.
Der er et potentiale i de store byer, som klubberne SLET IKKE har grebet.
Spørgsmålet er, hvad vil klubberne…
Den klub der først får ordentlig gang i at vokse på antal medlemmer og dermed på økonomi, den klub kommer til at dominere dansk floorball i mange år. Men det er nu arbejdet skal starte
