I dette interview, kan du få et godt indblik af Nanna’s oplevelser som spiller i Letland.

Hvis du skulle sætte tre ord på opholdet i Letland som menneske, hvad ville det så være?

• udfordrende, givende, ansvarsfyldt

Hvis du skulle sætte tre ord på opholdet i Letland, set med floorballøjne, hvad ville det så være?

• omvæltende, overraskende, usædvanlig

Prøv at beskrive den klub du kom til, hvordan var den?

• Der gik vidst lidt tid, før jeg rigtig fandt ud af, at klubben var mere end bare vores hold. Men på trods af min uvidenhed, ved jeg nu at det er en klub med masser af sammenhold, hvor erfarne spillere tager ansvar for yngre spillere og hvor man konstant hjælper hinanden på kryds og tværs. På den måde dannede klubben et trofast publikum.

Hvordan var det som udlænding at komme til en ny klub, hvordan tog de imod dig?

• Jeg tror, det i starten var en meget uvant situation, både for mig men også for holdet, at få en udlænding til klubben. Derimod synes jeg, at der blevet taget rigtig godt imod mig taget i betragtning af, at det ikke var alle spillerne, der kunne snakke engelsk. Der gik ikke mere end et par træninger før jeg kunne mærke, at spillerne og trænerne havde respekt og satte pris på én som spiller.

Hvad synes du kendetegner en træning i Letland i forhold til Danmark?

• Jeg har nok aldrig spillet så meget småspil på en sæson, som jeg gjorde gennem sæsonen i Riga. Det fyldte i hvert fald halvdelen af træningen, hvis ikke mere endda. Derudover var målmandsopvarmning ikke en del af programmet udover til kampene. I stedet var de første 15-20 min skiftet ud med tekniske øvelser, imens målmændene blev varmet op af nogle herre-/drengespillere, der havde trænet lige inden. Pasningsøvelserne blev altid kørt, indtil træneren syntes, det var godt nok. Så nogle gange kunne man køre en simpel øvelse i 5-10 min.

Letland har ikke så mange klubber og spillere som Danmark, men alligevel er de lige det bedre end Danmark, har du et bud på hvorfor?

• Det er et ret godt spørgsmål, da jeg som sådan ikke synes, at der er et gennemgribende niveauforskel på den danske og lettiske dameliga. Floorball bliver ikke prioriteret højere i Letland end det gør i Danmark, og alle spillerne har fuldtidsarbejde eller studie (nogle gange begge dele) ved siden af. I Letland har man bare et større udvalg af dygtige damespillere og det er ikke svært at lave tre (næsten) lige gode kæder på holdet, som det i modsætning til dette er i Danmark. Derudover kan Danmark heller ikke helt hamle op med Letland på det fysiske og det tekniske plan. Til sidst har jeg også en ide om, at vores sommerpause i Danmark gør en væsentlig forskel. Vi går mere eller mindre 4 måneder uden rigtig floorballtræning eller kamp og kommer i dårlig “floorballform”, hvorimod de i Letland deltager i flere floorballturneringer gennem hele sommerpausen. Der er rig mulighed for at deltage i disse turneringer, som jeg synes, at danske klubber og specielt ligahold burde deltage mere i.

Hvordan er ligaen på damesiden skruet sammen? (antal hold og kampe)

• Der er 5 hold i ligaen, hvor man spiller mod alle hold i grundspillet. Det estiske damelandshold spiller med i den lettiske liga, hvor de så udgår omkring jul, da de i Estland ikke selv har en liga. Jeg husker ikke hvor mange kampe der spilles i grundspillet, men ved slutspillet går de fire bedste hold direkte til semifinalerne, hvor der spilles bedst af 5. Finalen afgøres i en enkelt kamp.

Var der andre udlændinge at finde i dameligaen?

• Jeg var den eneste, og jeg mener også, jeg var den første. Der er dog en del lettiske damespillere, der spiller udenlands.

Var der forskel på at spille kamp i Letland i forhold til Danmark?

• Ja, alt er anderledes lige fra optakt til selve spillet. Tempoet er højere og der gåes lidt mere til den hvad fysikken angår. For mig var det i starten lidt problematisk pga. sproget, og jeg tror også, at det skabte lidt en udfordring for mine medspillere, der var vant til at råbe og snakke lettisk på banen. Der gik derfor nogle kampe, før jeg rigtigt kunne forstå, hvad der blev råbt, andet end om det var godt eller dårligt.

Hvordan var det at leve i Riga?

• Når der var omkring de minus 10 grader, var der vidst en enkelt gang eller to, at jeg var okay irriteret på mig selv over ikke at have valgt et andet land at tage til. Byen Riga er derimod en by i stor diversitet, hvor du kan køre fem minutter fra byens centrum, hvor du finder fantastisk arkitektur og et teater eller museum på hvert hjørne ud til forfaldne grå og kedelige kvarterer. Jeg tror dog ikke, at selve byen er så meget anderledes fra hvilken som helst anden storby, men mere menneskene du finder boende der, som deler nogle helt andre værdier end os danskere.

Hvilken forskel er der på danske trænere og lettiske trænere?

• Jeg er ikke sikker på, at der er en decideret forskel på danske og lettiske trænere. Jeg fornemmede dog en anden respekt fra spillerne overfor min lettiske træner, som jeg ikke har oplevet i Danmark før. Der var meget opmærksomhed i Letland på den enkelte spiller, og så havde træneren sjældent noget at gøre med det der skete udenfor banen eller udenfor træningstiderne.

Hvordan gik det for dig rent sportsligt?

• Efter min egen mening synes jeg, at jeg havde en lidt sløv start, da man lige skulle vænne sig til det hele. Derefter gik det spillemæssigt gradvist bedre og bedre og jeg tror, at jeg endte med at være der, hvor jeg gerne ville. Min største ærgrelse er selvfølgelig, at jeg blev forhindret i at være med i slutspillet pga. en skade. Så rent sportsligt ser jeg desværre ikke sæsonen, fra min side af, som at værende fuldendt.

Hvilken erfaring tog du med hjem?

• Hele situationen med at kunne fungere i uvante rammer har selvfølgelig givet mig masser af erfaring på forskellige måder, og på en eller anden måde været en øjenåbner. Jeg ved også nu, at man ikke skal undervurdere kommunikation, da den er en vigtig faktor både på og udenfor banen.

•