Rundt om VM spillerne

Den danske trup på 20 spillere er udtaget, og forude venter et VM i Prag. Men hvad kan der forventes fra spillerne i den danske trup.

Keepere:
Det er to rutinerede keepere der er med, hvor Mike Trolle er førstevalg. 26 landskampe er der på CV’et. 
Andenkeeper er dygtige David de Fries fra Benløse, som ved forrige VM faktisk ikke lukkede mål ind, når han stod. Han har 25 landskampe på sit CV.

Backs:
Blot 3 af de 6 backer har været med til VM før. De to Rødovrespillere Marko Krogsgaard og Jannik Trolle er mest rutinerede, med 37 og 36 landskampe hver. Der ligger et stort ansvar på deres skuldre.

Rent offensivt har de to herrer 22 og 17 point på kontoen i landskampene.

Daniel Nygaard fra Benløse har været outstanding i 1½ sæson i den danske liga. Han var med ved sidste VM. Han skal tage næste skridt internationalt og vise der også er point på kontoen.

Jesper Schmidt (Frederikshavn), Anders Holm (Sunds) og Frederik Kobberup er alle VM debutanter. Alle tre er solide backs i den danske liga. De skal vise ved VM de kan være med på den helt store scene. De bliver spændende at følge de tre spillere.

Forwards:
Mikkel Skov er truppens mest målfarlige spiller og der er et stort ansvar på Skovs skuldre. 23 landskampe og 32 point er han en af spillerne der skal levere offensivt.

Det samme gælder Lukas Eldholm, der bare er blevet bedre siden VM for to år siden. 16 landskampe har kastet 22 point af sig. Han bliver en offensiv nøglespiller.

Emil Odfeldt og Jesper Roland er to balancespillere, hvor Odfeldt er en klassisk solid center. Han er spilleren der bryder modstanderne og giver sig 110% defensivt.
Roland har samme rolle, han har fremragende overblik oger med i sit andet VM.

Mathias Glass er bare 18 år gammel, og der kommer stort pres på ham. Han er en af blot 4 spillere der har leveret over 100 point på en sæson i ligaen! Han har hele pakken, og skal vise han er klar til den helt store scene. 18 landskampe har kastet 18 point af sig.

Debutanterne
Simon Lauridsen fra Sunds er bare blevet bedre og bedre hjemme i ligaen. Nu gælder det VM, han bliver spændende at følge!

Jannik Dalkvist fra Rødovre er måske for nogen en overraskelse. Men Dalkvist arbejder hårdt og han har i denne sæson vist hvilken allroundspiller han er, da han har vikarieret på backen.

Andreas Kleczewski er sniperen med det hurtige skudafvikling. Rødovrespilleren har været særdeles målfarlig i ligaen i denne sæson og leverer langt flere skud end assister. Internationalt er den hurtige skudafvikling et must.

Esben Køhler er spilleren der sjældent laver fejl, altid i bevægelse og forudseende. Han kan dække alle pladser på holdet.

Jonathan Velgaard havde en stor sæson sidste sæson i ligaen hos Frederikshavn med 24 mål. Han er i den grad en spiller for fremtiden. Han bliver spændende at se til dette VM.

Nikolaj Parbo skal endelig med til VM. Copenhagenspilleren er et af de største talenter der har været i dansk floorball. Han kan det overraskende og skabe muligheder ud af ingenting.

Morten Handgaard er yngste mand i truppen, han er lige blevet 18 år for en måned siden. Talentet er der ingen tvivl om. Han er således allerede igang med sin 4.sæson i ligaen.

Keepere:

SpillerVMlandskampe
Mike Trolle (Rodovre FC)226
David de Fries (Benlose FC)125

Backer:

SpillerVMlandskampemålassptssnit
Marko Krogsgaard (Rodovre FC)237107170,46
Jannik Wede Trolle (Rodovre FC)236616220,61
Daniel Nygaard Morup (Benlose FC)1160110,06
Frederik Kobberup (Rodovre FC)074040,57
Jesper Schmidt (Frederikshavn Blackhawks)073030,43
Anders Holm (Sunds Seahawks FC)070110,14

 Forwards:

SpillerVMlandskampemålassptssnit
Emil Odfeldt (Rodovre FC)2331212240,73
Mikkel Skov Nielsen (Sunds Seahawks FC)1231517321,39
Jesper Nielsen Roland (Benlose FC)12364100,43
Mathias Glass (Benlose FC)118108181,00
Lukas Eldholm (Lillan IBK)1161012221,38
Jannik Dalkvist (Rodovre FC)0161120,13
Nikolaj Parbo (Copenhangen FC)0132020,15
Esben Kohler (Sunds Seahawks FC)0102240,40
Simon Lauridsen (Sunds Seahawks FC)072130,43
Andreas Kleczewski (Rodovre FC)071120,29
Jonathan Velgaard (Frederikshavn Blackhawks)070000,00
Morten Handgaard (Sunds Seahawks FC)040110,25

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.