Danmark – Slovenien 13-2

Hold da op for en dansk sejr. Koncentreret hele vejen igennem og det danske hold viste masser af kvalitet mod et slovensk hold, der havde holdt Norge nede på fire scoringer.

Slovenien havde nok forventninger om at gentage det kunststykke, men Balkanholdet kom i slem modvind mod et danske hold der effektivt spillede bolden frem og kom frem til chancerne.

Jeg ville ikke fremhæve nogle spillere, men hele holdet. Pigerne har været under pres efter 1-22 mod Sverige, som har kostet på målkontoen.

Det pres har de løst fornemt med mange mål mod Frankrig igår og Slovenien i dag. Det er en helstøbt indsats af hele holdet og godt arbejdet af hele teamet omkring holdet.

Skal der lidt malurt i bægeret, så var sejren nøjagtigt et mål for lille, for et enkelt mål mere, havde betydet at Danmark havde haft en bedre målscore end Norge.

Nu venter “finalekampen” mod vores norske naboer, det er den slags kampe der udvikler.

Godt arbejdet piger, og vi glæder os til fortsættelsen imorgen

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.