#Floorball, påstand 5 (Hvidovre)

Stefan Hedorf bliver topscorer i ligaen? 
Nej. Stefan Hedorf er Danmarks bedste wing, men jeg tror ikke, han bliver ikke topscorer. Top 5, ja; top 3, måske; men ikke topscorer. For det første, vil hver eneste modstander, som Hvidovre kommer til at stå over for i år, have Hedorfs navn absolut øverst på deres game-plan, og jeg tror adskillelige hold vil spille decideret mands-opdækning på ham med deres bedste duel-spiller, og så spille fire mod fire på resten af banen.

Selv om jeg ser Hvidovre som darkhorse til en top 4 placering, så tvivler jeg stærkt på, at man kommer til at score så mange mål som tidligere. Pointene skal nok nærmere komme via solidt defensivt spil, forankret af Kasper Eriksen i målet, og kynisk vendespil.
Dette mestrer Hedorf bedre end de fleste, men det kommer næppe til at producere tilstrækkeligt med mål til en topscorertitel.

Favoritværdigheden til denne vil jeg her, før sæsonstart, tildele angrebs-profilerne på nogle hold, jeg forventer kommer til at være mere offensive og boldførende: Nicklas Juul, der er tilbage hvor han var bedst, på et stærkt Brønderslev hold trænet af Kim Olesen, eller Jesper Schow, hvis han (og wingmakker Parbo) kan holde sig skadesfri.

(Jesper Frank)

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.